Om Piil & Co

Huset ved Kirsten Piils Kilde har siden 1927 fungeret som traktørsted. Et hyggeligt træhus i 3 etager med plads til middage, fester og møder hele året. Siden sommeren 2019 har Rasmus Bo Bojesen budt velkommen i den traditionsrige restaurant Piil & Co – det fineste hus i skoven.

Om Piil & CoKildens historie
Om Piil & Co

Rasmus Bo Bojesen  Traktør 
Rasmus har en fortid med mad, restauranter, selskaber og ikke mindst kager og chokolade. Henover årene er det blevet til en dagligdag med gæster og mad, før Piil & Co, i Tårnet på Christiansborg, på Axelborg overfor Tivoli i København, Experimentarium, Operaen, Louisiana og i Tivoli. Fælles for alle stederne har været, at de har haft en særlig skønhed og charme.

Bojesens madfilosofi

Hos Bojesen tror vi på, at oplevelsen af det sure, det sprøde og det salte i maden kombineret med velvalgte safter, øl og vine, og selvfølgelig rummets sanselighed, fremmer den kreative dialog og nærværet. Det kan godt lade sig gøre at fremhæve smagen, selvom man laver mad til mange hver dag.

Oialla er ren chokolade

Særlig skøn, vild og økologisk chokolade. Kun kakao fra vildtvoksende træer i den vilde jungle og rørsukker – intet andet.

Oialla bliver til dagligt brugt hos Piil & Co i vores konditori og i tilberedningen af vores mange bryllupskager – samt i vores dejlige, varme chokolade som vi serverer i skovbaren.

Der er ingen boullionterninger her

Det er vigtigt for os at lave alt fra bunden. 

I køkkenet hos Piil elsker vi grøntsager, og de fylder meget på vores menuer. Hvor kokkene tidligere var opdraget med at en tallerken skulle bestå af 75% kød og resten grøntsager, sætter vi en ære i at gøre os umage og gøre tingene anderledes.

Der er intet så dyrt og smagsløst som asparges i januar. Piil følger årstiden – fordi kålen smager bedst om vinteren, og jordbærret er sødest i sommertiden.

Der vokser gode ting i den danske muld, og vi prøver at bruge så mange lokalt dyrkede og økologiske råvarer som muligt.
Når det er sagt, står vi også for vores egen økologiske chokolade, Oialla, som vi producerer af cacaobønner, der vokser vildt og økologisk i Bolivias og Columbias regnskove.

Huset ved kilden

Kilden blev opdaget af den fromme kvinde Kirsten Piil i 1583. Efter sigende havde kilden en særlig helbredende kraft, som i de gode gamle dage fik både syge og raske til at valfarte til kilden for at drikke af vandet.

I 1927 blev Huset opført som Traktørstedet ved Kirsten Piils Kilde. Dengang var her mange små rum – pigeværelser på loftet, kakkelovne i de små stuer og en bro over til Kildeøen, hvor der blev serveret kandiserede æbler, øl og chokolade mm.

I dag fremstår spisestuen som et stort, rart, lyst og sammenhængende lokale. Et smukt lokale der emmer af fortid og nutid, og med en enestående udsigt til sø og skov. I spisestuen er det muligt at holde både store og små selskaber, møder, fester og events.

På terrassen foran den smukke kilde finder du den hyggelige, skovbar. Her kan de små gæster lege og nyde et glas saft, en vaffel eller en toast, ligesom der på de kolde vinterdage kan kælkes og leges med sne, mens de voksne f.eks. kan nyde en hjemmelavet suppe eller en kop varm kakao, blandt andet. 

Vi har mange fine fotos. Flere af dem kan ses her på hjemmesiden. Ønsker du at benytte nogle af billederne, er du velkommen til at sende en mail, så kigger vi på mulighederne.

Ønsker du at vise dine egne billeder fra en god dag/aften på Piil & Co, er du meget velkommen til at slå dem op på Facebook eller Instagram.

Skovbaren

Åbningstider

LØRDAG
11.00 – 17.00

SØNDAG
11.00 – 17.00

Restauranten

Åbningstider

ONSDAG
11.00 – 16.30

TORSDAG
11.00 – 16.30

FREDAG
11.00 – 16.30

LØRDAG
11.00 – 16.30

SØNDAG
11.00 – 16.30

Køkkenet lukker kl. 16.00

Modtag vores nyhedsbrev

Få besked om kommende arrangementer, events og særlige tilbud.