Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skovsalon hos Piil & Co – med Iben Mondrup

20. maj @ 18:30 - 21:00

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende aften, i selskab med Iben Mondrup.

Iben Mondrup vil præsentere sin seneste udgivelse, ‘Tabita’.

Pressetekst fra bogen
Stor familiefortælling: Er kærligheden eller kulturen stærkest?

Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

Om forfatteren
Iben Mondrup er født i 1969 i København, men flyttede som treårig med sin familie til Grønland, hvor hun boede, til hun som attenårig rejste til Danmark for at gå på Kunstakademiet. Hun debuterede i 2009 og har siden udgivet fem anmelderroste romaner, hvoraf Godhavn fra 2014 blev nomineret til Læsernes bogpris, Weekendavisens Litteraturpris og DR Romanprisen, som den vandt. Iben Mondrup modtog Blixen-prisen 2017 for sin roman Karensminde.

Til arrangementet vil vi servere en dejlig forårsret med et tilhørende glas vin.
– derefter Oialla chokolade og kaffe.

Til vores skovsalon vil du selvfølgelig også have mulighed for at købe ‘Tabita’.
Sophie Aller fra ‘Under Bogen’ I Gentofte, vil være til stede og sælge bogen.

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften i skoven!
Skovhilsner,
Piil & Co.

Find vej til Piil & Co.
Benytter I offentlig transport, at der er ca. 10 min. gang til og fra Klampenborg Station.

Kommer I i egen bil, er der gode parkeringsforhold ved Klampenborg Station og Dyrehavsbakken.

Kommer I hertil i bil med handicapskilt, er det tilladt at køre helt til døren, og parkere bagved huset mod søen.

Tilladt kørsel skal ske gennem Kongeporten ved Bakken, der svinges til venstre ved Peter Lieps og derfra køres helt frem til Huset, som kommer længere fremme på venstre hånd.

Detaljer

Dato:
20. maj
Tidspunkt:
18:30 - 21:00

Arrangører

Piil & Co
Under Bogen i Gentofte

Sted

Piil & Co.
Dyrehaven 7
Klampenborg, 2930 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 70 26 02 12
Hjemmeside:
https://piilogco.dk/