Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skovsalon hos Piil & Co – med Henrik Saxgren

5. februar @ 18:30 - 21:00

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende aften, i selskab med Henrik Saxgren.

Henrik Saxgren vil præsenterer sit seneste værk.

Pressetekst fra bogen
Henrik Saxgren (1953), en af Danmarks førende dokumentarfotografer. I et klassisk sort/hvidt, æstetisk ukompliceret og præcist fortællende billedsprog præsenterede Saxgren i 1980’erne og 1990’erne hjerteskærende skæbnehistorier, der gik tæt på menneskene bag de historiske begivenheder i verdens brændpunkter.

Han var i 1979 medstifter af den socialdokumentariske fotogruppe 2Maj og 1985-91 billedredaktør på månedsbladet Press. Saxgren har til Frederiksborgmuseet udført portrætter af fremtrædende danskere (1993) og bl.a. udgivet bøgerne, ‘Tid — om fotojournalistik’ (1990) og ‘P.O.V.’ i 1996, (som kom i en international udgave, ‘Point of View’ i 1998). Lange ophold i Mellemamerika resulterede bl.a. i bogen ‘Solomons House’, som udkom på det amerikanske forlag, Aperture i 2000 (på dansk: ‘Landet uden fædre’ (Gyldendal samme år), om Nicaragua efter revolutionen. Ved årtusindskiftet skete et markant stilbrud. Saxgren begyndte at arbejde med arrangerede billeder og i farve.

Første bog efter stilskiftet blev ‘Krig og kærlighed – om indvandringen i Norden’ (2006), der i billeder og tekst skildrer immigranter i de nordiske lande. I 2009 udgav han bogen, ‘Unintended Sculptures’ på det tyske forlag, Hatje Kantz, hvor naturen og kulturen spiller sammen i storladne landskabsbilleder. Senest udkom opfølgeren til Krig og Kærlighed, ‘Bus fra Bagdad’, hvor han portrætterer 46 københavnske buschauffører med anden etnisk baggrund. Henrik Saxgren har deltaget i fotoprojektet Danmark under forvandling (2008-09), der omfatter bogen Herfra hvor vi står 1-3 (2010) og udstillinger flere steder i verden.

Til arrangementet vil vi servere en dejlig varm vinter ret med et tilhørende glas vin.
– derefter Oialla chokolade og kaffe.

Til vores skovsalon vil du selvfølgelig også have mulighed for at købe Henrik Saxgrens bog.
Sophie Aller fra ‘Under Bogen’ I Gentofte, vil være til stede og sælge bogen.

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften i Skoven!
Skovhilsner,
Piil & Co.

Find vej til Piil & Co.
Benytter I offentlig transport, at der er ca. 10 min. gang til og fra Klampenborg Station.

Kommer I i egen bil, er der gode parkeringsforhold ved Klampenborg Station og Dyrehavsbakken.

Kommer I hertil i bil med handicapskilt, er det tilladt at køre helt til døren, og parkere bagved huset mod søen.

Tilladt kørsel skal ske gennem Kongeporten ved Bakken, der svinges til venstre ved Peter Lieps og derfra køres helt frem til Huset, som kommer længere fremme på venstre hånd.

Detaljer

Dato:
5. februar
Tidspunkt:
18:30 - 21:00

Arrangør

Piil & Co
Telefon:
+45 70 26 02 12
E-mail:
booking@piilogco.dk
Hjemmeside:
https://piilogco.dk

Sted

Piil & Co.
Dyrehaven 7
Klampenborg, 2930 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 70 26 02 12
Hjemmeside:
https://piilogco.dk/