Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skovsalon hos Piil & Co – med Bo Lidegaard

2. september @ 18:30 - 21:00

Bo Lidegaard

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende aften i selskab med Bo Lidegaard, som vil fortælle om sin nye bog ’Uden mandat – En biografi om Henrik Kauffmann’.

Pressetekst fra bogen
Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans. Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

Om Bo Lidegaard
Bo Lidegaard, født 1958, er historiker, forfatter og diplomat og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken. Bo Lidegaard brød igennem som forfatter i 1996 med bestsellerbiografien om diplomaten Henrik Kauffmann. Bogen blev en klassiker i moderne historie, fortalt som en historisk roman og anerkendt som doktordisputats ved Københavns Universitet.

Til arrangementet vil vi servere en dejlig efterårsret med et tilhørende glas vin.
– derefter Oialla chokolade og kaffe.

Til vores skovsalon vil du selvfølgelig have mulighed for at købe bogen hos Sophie Aller fra Under Bogen i Gentoftegade, som også er med til arrangementet.

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften i skoven!
Skovhilsner,
Piil & Co.

Find vej til Piil & Co.
Benytter I offentlig transport, at der er ca. 10 min. gang til og fra Klampenborg Station.

Kommer I i egen bil, er der gode parkeringsforhold ved Klampenborg Station og Dyrehavsbakken.

Kommer I hertil i bil med handicapskilt, er det tilladt at køre helt til døren, og parkere bagved huset mod søen.

Tilladt kørsel skal ske gennem Kongeporten ved Bakken, der svinges til venstre ved Peter Lieps og derfra køres helt frem til Huset, som kommer længere fremme på venstre hånd.

Detaljer

Dato:
2. september
Tidspunkt:
18:30 - 21:00

Arrangører

Piil & Co
Under Bogen i Gentofte
Gyldendal

Sted

Piil & Co.
Dyrehaven 7
Klampenborg, 2930 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 70 26 02 12
Hjemmeside:
https://piilogco.dk/